Når vejret påvirker systemet

Lyn
Lynnedslag i højspændingsmaster og -ledninger kan medføre overslag, dvs. kortslutninger, der ses som små lyn mellem trådene, der kaldes faser – mellem faserne indbyrdes, mellem faser og jordtråd eller fra fase til mast. Ved overslag sker der en kortslutning, hvorved linjen automatisk kobler ud. Et øjeblik senere forsøges linjen automatisk koblet ind igen. Forbrugerne oplever det som blink i lyset.

Lyn søger altid mod jorden og høje genstande. Højspændingsmasterne er lynbeskyttede, så ved et lynnedslag i en højspændingsledning, løber lynet ned i masten og afleder til jorden og dermed ud af linjen.

Der sker undertiden skader på de ramte tråde som følge af lynnedslag. Skaderne repareres oftest efterfølgende under de årlige eftersyn.

Typisk vil lynnedslag kun medføre lokale strømudfald til en enkelt bolig. Kommer der et lynuvejr, følges uvejret af Energinets kontrolrum via oplysninger fra DMI. Energinet har derfor et godt overblik over, hvor uvejret driver hen, og hvor lynene slår ned, så eventuelle udfald ikke giver problemer i det overordnede elnet.

Isslag og piskninger
Isslag kan medføre piskninger i luftledningerne, som dermed kan kortslutte, hvis de rammer hinanden. I langt de fleste tilfælde genindkobles forbindelsen automatisk umiddelbart efter kortslutningen. Forbrugeren oplever det som blink i lyset. Egentlige afbrydelser i strømforsyningen sker kun, når den automatiske genindkobling mislykkes, og forbindelsen manuelt skal kobles ind igen.

Når det blæser, vil isbelægningen på ledningerne danne opdrift, og ledningerne begynder at piske op og ned. Det kan se ret voldsomt ud, men er i langt de fleste tilfælde helt ufarligt. Dvs. at der sjældent er fare for, at ledningerne falder ned, eller at master knækker. Isen slipper ledningen igen, når det bliver tøvejr. Højspændingsnettet er designet til at kunne holde til selv meget kraftige piskninger.

Piskninger er meget normale i forbindelse med isslag og blæst og forekommer ca. én gang om året i Danmark.

Storm og orkan
Storm og orkan kan afbryde forsyningen af strøm, når træer vælter, eller genstande flyver ind i ledningerne. Dette kan medføre kortslutning, hvorved linjen kobles ud. Storm og orkan kan i meget sjældne tilfælde også få de mere spinkle master til at vælte eller bøje.

Forhøjet vandstand
Forhøjet vandstand kan afbryde forsyningen af strøm, når kabelstationer oversvømmes. Der sker en kortslutning i kabelskabet, og strømmen forsvinder. Det er især et problem for byer, som ligger lavt. Det så man f.eks. på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster i november 2006.

Saltstorm
Saltstorm forekommer ca. hvert 3.-4. år og typisk langs den jyske vestkyst. En saltstorm opstår, når der er meget salt i luften uden regnvejr, og det samtidig blæser. Salt kan sætte sig på højspændingsmasternes isolatorer, så isolationen ikke er tilstrækkelig. Derved kan der opstå krybestrøm langs isolatorerne eller ske overslag, dvs. kortslutninger, der ses som små lyn mellem trådene, der kaldes faser – mellem faserne indbyrdes, mellem faser og jordtråd eller fra fase til mast. Ved overslag sker der en kortslutning, hvorved linjen automatisk kobler ud. Den forsøger automatisk at koble ind igen.

Er overslagene et problem, vil linjen typisk blive kørt ned på et lavere spændingsniveau eller udkoblet, indtil regnvejr igen vasker saltet af isolatorerne.

Solstorm
Med mellemrum rammes Jorden af kraftig elektromagnetisk stråling fra solen, kaldet solstorm. Solstorme kan skade nogle elsystemer, men det er ikke sandsynligt, at det danske elsystem påvirkes. Det hænger sammen med, at vores luftledningsstrækninger er relativt korte.